Mexico - mandag den 07. juli 2008
Så kom regnen!
Det blev en af de dage, hvor vi slet ikke fik solen at se. Dem var der en del af indtil nu, men det var vi også forberedt på.
Der var ikke noget fast på programmet i dag andet end at få kigget lidt på butikker og markeder og det sidste kom til at fylde meget.
Jeg var oppe ved 6-tiden mens de andre fik lov til at sove til kl. 9. Vi skulle have vekslet penge og valgte derfor at spise morgenmad på Zocaloen. Det var såmænd en udmærket morgenmad. Marie og jeg fik en "energizer breakfast", der bestod af en stor portion frugt og yoghurt, juice og kaffe.
Efter morgenmaden gik det mod markederne og vi stilede direkte mod det største, der ligger en km. fra Zocaloen. Det hedder Mercado de Abastos og det var helt klart et besøg værd. Jeg havde læst om det i Lonely Planet. Der stod, at det var meget stort og man kunne fare vild derinde. Og at det blev brugt meget af de lokale. Alt sammen holdt stik og vi så faktisk kun få turister på markedet, så der blev skulet lidt til os og snakket om os, imens vi gik rundt.
Der var en hektisk trafik rundt om markedet. Busser og biler i et virvar, der igen mindede os meget om Thailand. Vi fulgte en gangbro over en af hovedvejene og fra broen var der fin udsigt ud over markedet, der ved første øjekast så lidt lukket ud, men det var ikke tilfældet.
Vi startede med at gå ned langs den ene side af markedet men vi nåede ikke særlig langt, før vi var delt i 2 hold, så Lasse og jeg søgte tilbage til de andre og vi aftalte at mødes lidt senere ved en lille bar, hvor de lavede grillkyllinger. Så gik jagten ellers ind. Det er utrolig fascinerende at gå rundt på sådan et marked. De mange lokale og fremmede varer er for mig indbegrebet af at være på rejse. Jeg var virkelig i mit es. Markedet virkede til at være delt op i arealer med tøj, husholdningsartikler, møbler, frugt og grønt, slagtervarer, krydderier og selvfølgelig chili - i tørrede udgaver i mange afskygninger. Der var forbavsende få friske chilier - måske fordi vi er udenfor sæsonen. Vi så kun 2-3 arter hvoraf jalapenos næsten var alle steder.
Lasse og jeg gjorde et stop, for at få en sodavand (de sælger ikke øl på markedet og den første pige, jeg spurgte, viste åbenbart slet ikke, hvad en cerveza var for noget). Jeg ville gerne tage billeder, men jeg var lidt bange for, om det ville blive ilde set, så jeg gik og fotograferede i smug. Det kom der nogle enkelte gode billeder ud af - og mange dårlige... Ved vores pausested kunne jeg sætte det lille kamera til at videofilme, ved at stille kameraet på et bord. Så så det jo ikke særlig iøjnefaldende ud.
Det var i det hele taget vældig interessant at sidde og observere, hvad der skete i de smalle gader omkring os. Ud over de mange faste boder, gik der en del mennesker rundt og solgte en enkelt vare. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad det var, men det var typisk ikke store ting. Enkelte solgte f.eks. et bundt grøntsager. Der var en enkelt, der gav håndtryk og spurgte, hvordan vi havde det (på engelsk) og et andet sted, var der en, der solgte mangofrugter. Han ville gerne i snak med os og vi måtte gerne tage billeder af ham.
Vi søgte tilbage mod det sted, vi havde aftalt at mødes og vi måtte sande, at det kunne være svært at finde vej, men ved fælles hjælp nåede vi frem. Vi gik ind og satte os og forsøgte ihærdigt at forklare personalet, der bl.a. talte en dværg, at der kom yderligere 2 personer om ti minutter og det så også ud som om det var lykkedes. Men der kom alligevel mad på bordet til os, selv om vi knap havde bestilt noget. Det gjorde nu ikke så meget, for Lasse og jeg havde lige nået at tale om, at vi jo bare kunne spise. Vi behøvede ikke at vente på de 2 andre. De kunne jo få mad, når de kom. Maden bestod af kyllinger med sprødt skind, som vi også fik en enkelt gang i Mexico City. De smager bare eventyrlige. Som tilbehør var der salat og ris - samt tacos (små pandekager) og jalapeno. MUMS!
Vi nåede lige at få maden, da Marie dukkede op. Hun havde været tilbage på hotellet med Vibe, der ikke var helt på toppen. Hun havde lidt ondt i maven og kvalme. Hun døjer i det hele taget med at tage den anderledes verden, hun er kommet til. Maden tiltaler hende ikke så godt, så hun har ikke fået så meget at spise undervejs. Og hendes spisning har været meget ujævn, så det er forståelig, hvis hendes mave er lidt utilfreds. Marie havde ikke lyst til frokost, så vi aftalte at mødes en time senere ved udgangen af markedet.
Lasse og jeg listede mere rundt og smugfotograferede. Et sted tillod jeg mig dog at fotografere helt åbenlyst. Noget af det mest kendte omkring mexicansk mad er mole, der nærmest kan betegnes som en sovs. Den mest kendte mole er publano. Oaxaca er kendt for området med de 7 moles. På markedet kunne vi købe disse moles og da vi dagen i forvejen havde smagt mole negro (sort mole), skulle vi have en portion med hjem. Jeg købte desuden en mole rojo (rød). Mens disse moles blev pakket behørigt ned, tillod jeg mig at fotografere.
Tiden kom, hvor vi skulle tilbage mod udgangen og igen kunne vi godt være i tvivl om, hvilken vej vi skulle gå. Vi fandt dog ud til en af de 3 veje, der omkranser markedet og var som sådan ikke i tvivl, men for god ordens skyld, spurgte jeg betjent om retningen mod Zocaloen - og dermed vores hotel - og vi var på rette spor.
Marie havde også fundet tilbage til vores mødested, så vi gik tilbage til hotellet, for at slappe lidt af, inden vi atter skulle på togt i Oaxacas gader.
Vores engelsktalende vært var til stede i dag, så vi spurgte om vej til tøjbutikker. De lå i nærheden af det marked, vi havde pløjet rundt i hele dagen, så vi gik tilbage mod markedet. Vi nåede dog ikke ret langt, før det begyndte at regne. Indtil nu på turen, har vi været vant til lidt regn men det har været korte byger og kun et par enkelte i løbet af dagen. Så vi troede på, at en ølpause kunne få regnbygen til at drive forbi men det kom ikke til at holde stik. Vi satte os ind på en lille restaurant, der vist var i forbindelse med et hotel. Vi bestilte en 2 øl og en sodavand men fik besked på, at øl kun serveredes ovenpå. Det stod nu heller ikke på det menukort, vi havde fået udleveret. Men nu havde vi ikke fået øl på markedet, så vi synes godt, at vi kunne drikke en Corona. Vi listede med servitricen ovenpå og blev båset i et aflangt, lidt mørkt lokale (nærmest en gang). Servitricen spurgte om vi skulle have 2 eller 4 øl og vi tolkede det derhen, at der var happy hour. Men vi valgte nu kun at få 2, for vi skulle jo videre. Hun gik ud bagved og tog et par tomme flasker og så traskede hun til købmanden, for at hente øl til os. Det var åbenbart ikke på hendes faste menukort... De var dejligt kolde, sådan skal en Coronas serveres - iskold!
Da vi havde drukket vores forfriskninger, gik vi nedenunder for at konstatere, at det absolut ikke var holdt op med at regne. Der stod en mindre flod ned gennem de skrå gader og vi søgte i første omgang tilflugt i en større tøjbutik, hvor jeg købte et par billige slips. Dernæst søgte vi læ udenfor en cykelbutik, hvor vi kunne stå og kigge på et gadekryds, der var ved at være oversvømmet. Der stod 15-20 cm. vand og det gav nogle ordentlig kaskader, når bilerne kørte igennem. Sjovere var det, når nogen gik igennem. En ung pige i højhælede sko forsøgte sig. Skoene forsvandt helt. En anden kvinde sod i vand til knæene og hendes kjole blev noget våd.
Nå men vi kunne jo ikke bruge hele ferien på at stå i læ for regn, så vi gik videre. Vi havde jo regnfrakkerne på, så det gik vel. Vi ændrede planer og stilede i stedet mod de indendørs markeder, der er tæt på Zocaloen - lige syd for faktisk. Dem fandt vi hurtigt frem til og det var dejligt at komme indendørs og få det våde tøj af. Regnen fortsatte ufortrødent mens vi fik pløjet de 2 markeder igennem. Udbuddet var det samme, som på det store marked, men her var lidt mere mørkt - og dermed ikke så nemt at fotografere. Da begge markeder var pløjet godt igennem, valgte vi at finde et sted, hvor vi kunne holde en pause. Det var midt i den ene af de to markedshaller. Vi besluttede at tage noget mad med hjem, frem for at gå ud og spise i det møgvejr, så vi handlede brød, ost (sælges i ruller), tomater, vindruer og chili ind. I den købmandsbutik, vi havde fundet på Zocaloen, supplerede vi med vin og sodavand, og så gik det hjemad. Regnen var ved at tage af og det småregnede kun men der var fortsat meget vand i gaderne, så vi måtte se os godt for.
Så dagen endte med endnu en hyggeaften på værelset. Maden smagte fint men den mexicanske vin var lidt sød - tro mig, den gled ned alligevel. Det eneste, der ikke blev spist, var chilierne. Det var simpelthen for stærke at spise rå.
Ved 21-tiden var vi alle trætte og gik i seng til en god nats søvn uden kanonslag.
